Fordele ved
levende nyredonation
Ved en nyretransplantation sættes en nyre fra ét menneske ind i et andet menneske for at erstatte modtagerens egne syge nyrer.
Du kan enten transplanteres med en nyre fra en afdød donor eller fra en levende donor. Da det er muligt at leve et almindeligt liv med kun én nyre, og da langt de fleste mennesker er født med to nyrer, er det muligt at donere én af sine to nyrer til et andet menneske, typisk til et familiemedlem, en ven eller bekendt.
At blive transplanteret med en nyre fra en levende donor er forbundet med nogle fordele, fordi:
- Nyren bliver transplanteret hurtigt efter, den er fjernet fra donoren, og holder i gennemsnit længere end en nyre fra en afdødÂ
- Du kan måske undgå lang ventetid og dialysebehandling
Mere overskud
En af de største fordele ved en vellykket transplantation er det øgede fysiske og mentale overskud, som de fleste oplever. De fleste vil dog opleve træthed efter transplantationen. Denne træthed kan vare fra uger til mÃ¥neder. Efter de første 2-3 mÃ¥neder oplever langt de fleste imidlertid, at livet er blevet nemmere med større frihed og mere energi, hvilket ogsÃ¥ smitter af pÃ¥ relationer og familieliv, som ofte vil blive bedre pÃ¥ grund af større fysisk og psykisk overskud. Â
Det større overskud hænger sammen med, at man ikke længere er afhængig af at skulle i dialyse flere gange om ugen, og i de fleste tilfælde vil man være uden væske- og kostrestriktioner. Særligt i starten vil der være meget hyppige kontrolbesøg på sygehus, som både kan give tryghed, men også virke belastende både fysisk og psykisk.
Selvom de fleste oplever større frihed og energi efter transplantationen, er forløbet dog ikke altid uden udfordringer.  Nogle oplever, at få en psykisk belastningsreaktion, når de er blevet transplanteret, selv om de egentligt synes, at de burde have det godt.